Viser indlæg med etiketten julemarked. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten julemarked. Vis alle indlæg

tirsdag den 24. november 2015

Tirsdagsstrik

Om tirsdagen er jeg frivillig på Aktivitetshuset, noget der giver mig rigtig meget.
Det er en gruppe piger der alle er forskellige, men har den fælles interesse at strikke. I det sidste halve år har vi strikket til julemarked. Det er blevet til adskillige strømper og karklude. Det er sjovt at lave nogen fælles projekter hvor alle yder efter evne og nyder efter behov.
Noget af det der giver mig meget er alle de ting vi får snakket om, alle ting kan blive vendt og alle kan komme med deres mening. Der er en god tone og alle hygger sig. Herunder er et billed af noget af det vi har lavet, og det har en helt fin kvalitet til en billig penge.

lørdag den 14. november 2015

Julegaver

Når man nu ikke ønsker sig noget strik i julegave får man af mig karklude for det kan alle bruge.
Jeg har været med til at strikke en masse til Aktivitetshusets stand på julemarked i Odense.
Mine karklude har været på prøve hos naboen og hun siger god for dem, så det tror jeg på. Men man skal huske på at vaske dem først ellers tørre de ikke så godt af.

Opskriften er ikke så kompliceret 1 p ret og en p ret og vrang. Man slår 71 masker op og strikker en pind ret. Derefter strikker man en ret og en vrang hvor man begynder og slutter med en vrang. Når kluden er 30 cm lukker man den af på en af de pinde man strikker ret.